Det er en fælles feministisk målsætning, at styrke kønnenes ligestilling ved (i første omgang) at bringe den systematiske undertrykkelse af kvindekønnet til ophør – men midlerne hertil er de uenige om!

1. Feminisme som anti-diskrimination:

Mænd og kvinder er ens og skal derfor behandles ens! Kønslighed handler om at sikre kvinder lige adgang til konkurrencen om samfundets statusgivende positioner og embeder  Idealet er et ‘kønsblindt’ samfund, hvor køn ikke influerer fordelingen af samfundets ’fordele’ (= formel ligestilling).
2. Det private er politisk:
Hvis vi skal bekæmpe egentlig negativ diskrimination, så må vi opgive den klassiske distinktion mellem den private og den offentlige sfære og ’politisere’ familien  Indenfor familien sker der en fordeling af goder og privilegier (= fx tid på børnepasning, madlavning, rengøring etc.), som ’spilder over’ på medlemmernes mulighed for at klare sig godt i samfundet  kvindens undertrykkelse starter i hjemmet!
• Den politiske teoris snævre fokus på offentlige institutioner overser, at de valg vi træffer i det offentlige liv ikke er uafhængige af vores ’intime’ roller, motivationer og intentioner.
• Rawls og andre liberale tager ikke højde for de (u)retfærdigheder, der findes i familiens intimsfære  når man behandler det i udgangspunktet ulige lige, så reproducerer man blot ulighed.
3. Dominans-feminisme: (Er ikke med i læringsmålene som én af de 3 feministiske vinkler)
Samfundets standarder, normer og institutioner er oprindeligt ’indrettet’ efter det mandlige køns fysik, erfaringer og præferencer. Så selvom vi forsøger at sikre kønnene lige adgang til samfundets statusgivende positioner, så er det reelt kun ”equal opportunity to enter male-defined institutions”. Problemet er at det maskuline systematisk tilskrives større værdi og mere relevans end det feminine, hvorfor formel ligestilling aldrig kan indfri reel ligestilling. Undertrykkelse må bringes til ophør via en aktiv og vedvarende afhierarkisering og om-konstruktion af strukturer og diskurser.
4. Feminisme som en omsorgsetik:
Mænd og kvinder er forskellige. De gør forskellige erfaringer og værdsætter forskellige ting. Forskelle mellem kønnene er værdifulde og det øger kønnenes lighed, hvis vi honorere disse forskellige ligeligt. Undertrykkelse må bringes til ophør ved at tilføje kvinders erfaringer og dyder til den pulje af refleksioner, som vores samfund støtter på.
Omsorgsetikken Retfærdighedsetikken
Moralske dyder At være et moralsk individ handler om at være indfølende og omsorgsfuld og at gøre det i situationen rigtige!
= Moralsk forpligtet over for den konkrete, sociale anden. At være et moralsk individ handler om at være upartisk og abstrakt og at gøre det universelt rigtige
= Moralsk forpligtet over for den generaliserede, abstrakte anden.

OBS! drenge og piger bevæger sig ad forskellige ’moralske stier’, men der er intet der tyder på at disse stier er biologisk determineret – snarere er de udfaldet af kulturelle forventninger til kønnene.

Kommunitarisme vs. feminisme

Politisk:

Den retning inden for feminismen man tilkender sig er afgørende for hvilken politik man efter sit ideologiske synspunkt ‘bør’ føre. Eks øremærket barsel → Mener man at kvinder og mænd bør ligestilles i en forstand
Teoretisk:
1) Vigtig insisteren på at holde liberale op på deres forpligtelse overfor det egalitære plateau og ambitionen om at sikre alle individer lige behandling og anseelse.
2) Vigtig erkendelse af at der ikke er vandtætte skodder mellem det private og det politiske.
Feministernes kritik af liberale retfærdighedsteorier
– Liberale retfærdighedsteorier tager et for snævert fokus på institutioner. De omtaler og diksutere ikke familien, hvilket set i lyset feminismens kritik er problematisk. Det problematiske ligger i det faktum at det gang på gang er lykkedes at påvise en systematisk undertrykkelse af det kvindelige køn i netop familierne. Den systematiske undertrykkelse i familierne fører derfor også til en uformel undertrykkelse i det offentlige. Selvom der i det offentlige findes formel lighed mellem kønnene og mulighederne for et hvert køn er de samme bliver de det ikke på baggrund af den undertrykkelse som foregår i familierne. På den måde bliver familierne grobund for et ulige forhold mellem kønnene i et ellers formelt lige samfund.
– Rawls antager blot at familierne i hans teorier er retfærdige, men teoretiserer ikke om dem. Derfor må det, som støtte til feminismens kritik, også siges at være svært at agere som et retfærdigt individ, hvis man er opdraget i en familie som uretfærdigt undertrykte det kvindelige køn.