Nozicks tre retfærdighedsprincipper:

  • Princippet om retmæssig tilegnelse: En tilegnelse er retfærdig, hvis (og kun hvis) den ikke indebærer, at andre stilles dårligere som følge heraf (Det lockeanske proviso)
    1. Pga. ”tragedy of the commons” vil det lockeanske proviso generelt være opfyldt jf. Nozick; ”enclosing the commons is needed to avoid ruin and to promote productive investments in the unowned land”.

 

  • Princippet om retmæssig overførsel: En overførsel er retfærdig hvis (og kun hvis) den retmæssige ejer frivilligt bortgiver den relevante besiddelse og den nye ejer frivilligt modtager den. à Retmæssig og frivillig overførsel.
    1. Enhver fordeling som opstår, som følge af individers frivillige transaktioner er retfærdig, uanset om den producerer ulighed i ressourcer og muligheder.

 

  • Genopretningsprincippet: Ved brud med princip 1 eller 2, må uretfærdigheden genoprettes.
    1. Princippet sikrer, at vi kan kompensere for eventuelle uretfærdigheder.

Nozick begrunder sin position med hhv. det intuitive argument og selvejerskabsargumentet.

 

Nozicks intuitive argument:

 ”If we assume that everyone is entitled to the goods they currently possess, then a just distribution is simply whatever distribution that results from people’s free exchange” … “Any distribution that arises by free transfers from a just situation is itself just” (Kymlicka 2002: 103).

Standardisering af Nozicks intuitive argument: Wilt Chamberlain

  • P1: Hvis den initiale fordeling i T1 er retfærdig og overførslen af goder er retfærdig, så er fordelingen i T2 retfærdig
  • P2: Fordelingen i T1 er defineret ved at være retfærdig
  • P3: Individerne udveksler frivilligt deres goder (publikum betaler gladelig og frivilligt hvad det koster at se Chamberlain spille) og der opstår dermed en ny fordeling i T2
  • Ergo, T2 er retfærdig.

 

Nozicks selvejerskabsargument:

  • Selvejerskabstesen: Vi kan kun behandle individer, som moralsk ligeværdige (som mål i sig selv) ved at sikre ukrænkeligt selvejerskab = fortolkning af det abstrakte lighedsbegreb.
  • Fra selvejerskab til absolut ejendomsret: Når individer bearbejder eksterne ressourcer iblander de deres arbejdskraft og tilfører noget af sig selv til det uejede, hvorved det bliver ’en del af dem selv’.
  • Man kan få retfærdig, absolut ejendomsret over samfundets eksterne ressourcer, hvis ikke man forværrer andres materielle velfærd herved.
  • tragedien med det fællesbrugte er det nemt at opnå absolut ejendomsret over samfundets eksterne ressourcer.
  • Individers absolutte ejendomsret (og selvejerskab) kan kun respekteres inden for rammerne af et fuldstændig frit og ureguleret marked = ingen omfordeling og ingen beskatning.

Nozicks minimal-stat:

Udfaldet af Nozicks ‘entitlement theory’ er en minimal stat, hvis beføjelser er begrænset til at beskytte samfundets medlemmer imod rettighedskrænkelser. Enhver form for beskatning eller omfordeling indebærer nemlig, at der er individer, der får deres selvejerskab krænket.

 

Kritikken af Nozicks intuitive argument:

  1. Cirkulært argument: Argumentet bygger på en antagelse om absolutte ejendomsrettigheder, men det er bl.a. dét argumentet er designet til at bevise.
  2. Stråmands-argument: Argumentet har til formål at vise, at alle mønstrede retfærdighedsteorier er kontraintuitive. MEN der findes mønstrede teorier (fx held-egalitarisme), som ikke vil kræve omfordeling fra Chamberlain til publikum.
  • Benægtelse af frivillighed som legitimt moralsk hensyn: Frivillighed har en stærk intuitiv appel, men hvis ikke man accepterer at frivillighed spiller så afgørende en rolle i spørgsmål om den retfærdige fordeling, så står argumentet svagt.

 

Kritikken Nozicks selvejerskabargument:

  1. Ubegrundet antagelse om ukrænkelig ret til selvejerskab: Hvorfor er denne ret nødvendigvis ukrænkelig? Hvis en person ligger for døden, men kan reddes af en harmløs og ubetydelig organdonation, hvorfor skulle vi da afstå fra at kræve dette af hverandre – fordi det krænkede nogens selvejerskabsret i minimal grad? ”Snip af øre kan redde liv”
  2. Kontraintuitivt først-til-mølle-princip: Nozick er ligeglad med, hvem der tilegner sig det uejede land og advokerer for et ’først til mølle’-princip. Det virker dog kontra-intuitivt, at den mest afgørende fordeling i hele vores liv skal afgøres af, hvem der kommer først? Og ikke af, hvem der fx er bedst egnet hertil?

Kritikken af princippet om retmæssig tilegnelse

  1. Illegitimt sammenligningsgrundlag; Nozick antager, at situationen, hvor ingen ejer noget, udgør det eneste relevante sammenligningsgrundlag. Men hvorfor skal det privatejede nødvendigvis sammenlignes med det fuldstændigt uejede? Hvad hvis vi i stedet anså verden som fællesejet og lukket for individuel privatisering – hvis samfundets medlemmer havde lige ret til at bestemme, hvordan landet skulle bruges og deles i blandt dem? Dette kritiseres bl.a. af G.A. Cohen, der modbeviser Nozicks princip om retmæssig tilegnelse vha. sit Crusoe-eksempel.

 

  1. Problematiske dominansrelationer: De individer, der ikke var hurtige nok til at tilegne sig nogle af samfundets eksterne ressourcer befinder sig nu i en asymmetrisk dominansrelation til ressource-ejerne, da de er tvunget til at sælge deres arbejdskraft og indvillige i undertrykkende og uværdige produktionsbetingelser for at overleve.