Marxismens tre fortolkninger af hvad retfærdighed er (og ikke er):
- Retfærdighed handler om undgå udbytning
Udbytning henviser til det forhold, at kapitalisten tilegner sig en del af den værdi, som arbejderen (og kun arbejderen) producerer!- Udbytningsargumentet støtter på et selvejerskabsprincip parallelt til Nozick’s, men marxismen udleder en anden implikation;
- Nozick: Lønarbejdets ’udbytningsrelation’ er uproblematisk, hvis det er baseret på en frivillig kontrakt. Arbejderne kunne bare afstå fra at sælge sin arbejdskraft til kapitalisten.
- Marx: Lønarbejdets ’udbytningsrelation’ er altid problematisk! Arbejderens formelle frihed til at indgå en lønaftale, dækker over en faktisk tvang til at sælge sin arbejdskraft.
- Retfærdighed handler om at imødekomme behov
Marx’ kommunistiske profeti ”yde efter evne og nyde efter behov” er blevet fortolket som en marxistisk (om)fordelingsteori, der bygger på et behovstilfredsstillelses-princip.- Kritik: Det der skal tilfredsstilles må være individers sande (rimelige) behov, men det er uklart hvordan disse behov skal defineres?
- Retfærdighed handler om at undgå fremmedgørelse
Kapitalismens produktionsforhold, hvor ”work is punishing and not rewarding” fremmedgør arbejderen og kapitalisten fra deres sande menneskelige natur, som er at være et producerende, kreativt væsen.
à perfektionistisk argument om én perfekt el. sand måde at leve på.
- Udbytningsargumentet støtter på et selvejerskabsprincip parallelt til Nozick’s, men marxismen udleder en anden implikation;
Med G.A Cohen på campingtur – socialistisk mulighedslighed:
Karakteristisk for den sociale omgang på Cohens campingtur:
- Fravær af hierarki: Alle er ligestillet i status
- Spontan arbejdsdeling: Vi gør hver især det, vi er bedst til og bedst kan lide
- Fælleseje: Vi deles om de medbragte ejendele
Metodisk pointe:
- Cohen spørger læseren: Hvad hvis vi indrettede campingturen efter kapitalismens principper?
= privat ejendomsret, markedsbaseret reciprocitet etc. à det ødelægger ’den gode stemning’ à Ergo, i den rette ’setting’ finder de fleste socialismens lighedsnorm attraktiv.
Cohen udleder to principper fra campingturen, som vi ubevidst og ukritisk organiserer os under:
Cohens retfærdighedsprincip à retfærdighed og fordeling
”Socialistisk mulighedslighed”; Den retfærdige fordeling stiller alle lige ift. fordele (= velfærd + økonomiske ressourcer).
Princippet er omstændighedsufølsomt og ambitionsfølsomt og er kompatibelt med:
- uligheder der skyldes egne præferencebaserede valg
- uligheder der skyldes konsekvenserne af egen ”indsats”
- uligheder der skyldes reflekterede gambles (option-luck)
OBS! Princippet for socialistisk mulighedslighed afspejler en held-egalitaristisk position, da retfærdighedsprincippet følger intuitionen vedr. distinktionen mellem option-luck og brute-luck.
Cohens fællesskabsprincip à Moral
Uligheder kan være problematiske af grunde, som ikke har at gøre med retfærdighed, men som har at gøre med ’det gode fællesskab’. Selvom ovenstående uligheder er retfærdige så er de uønskværdige og problematiske i et fællesskabsperspektiv.
- Meget store (men retfærdige) indkomstforskelle skaber manglende forståelse for hinandens situation og ødelægger fællesskabet.
- Ikke-markeds-princippet: non-instrumentelt forhold mellem mennesker i et fællesskab. Vi hjælper hinanden, ikke for at få igen, men fordi vi synes det er værdifuldt at hjælpe hinanden.
Vigtig forskel på de to principper:
- a) Socialistisk mulighedslighed siger noget om retfærdighed og den retfærdige fordeling!
- b) Fællesskabsprincippet siger noget om moral i bredere forstand og den ønskværdige fordeling!
Sammenligning af den socialistiske retfærdighedsteori med henholdsvis Nozick og Rawls.
Se ”Skema til (om)fordelingsdebatten”