Rawls’ tre retfærdighedsprincipper:
1) Frihedsprincippet: Alle har ret til den maksimale grad af frihed, der kompatibel med, at andre har en tilsvarende maksimal grad af frihed.
Sociale og økonomiske uligheder fordeles således, at:
2) Åbenhedsprincippet: alle har fair og lige adgang til samfundets positioner, embeder og privilegier uafhængigt af deres sociale karakteristika.
3) Differensprincippet: de dårligst stillede altid stilles bedst muligt
– Samfundets institutioner kan ikke (om)fordele naturlige uligheder som fx IQ direkte. Det bedste vi kan gøre er derfor at sikre, at naturlige talenter altid ’arbejder for’ de svageste.
Rawls intuitive argument:
i. Rawls intuition om chancelighed: Det er intuitivt uretfærdigt, hvis vores livschancer påvirkes af sociale og naturlige omstændigheder, som vi ikke selv er herre over – som fx hvilket køn, etnicitet eller helbred vi fødes med. Individers mulighed for at realisere deres opfattelse af gode liv bør alene afhænge af de valg de træffer. Det retfærdige samfund er derfor det samfund, der omfordeler sociale og naturlige uligheder på en måde, hvor alle har lige livschancer!
ii. Rawls intuition om pareto-efficiens: Uligheder som stiller de dårligst stillede bedst muligt er moralsk tilladelige! Hvis vi ved at tillade nogle uligheder kan stille de dårligst stillede bedre, hvorfor så tilstræbe perfekt lighed? MEN! De dårligst stillede har vetoret over uligheder – det er kun rimeligt at de kloge, rige og smukke kapitaliserer på deres ’ufortjente’ naturlige og sociale fordele, hvis det kommer de dårligst stillede til gode!
Rawls kontraktargument:
Med henblik på at vise, at vi faktisk også ville vælge Rawls retfærdighedsprincipper, konstruerer Rawls et tankeeksperiment. Han placerer frie, lige og rationelle individer i den originale position (en før-social naturtilstand) og beder dem om at blive enige om, hvilke principper de vil indrette deres samfund efter. For at gøre denne forhandling så fair som muligt placerer Rawls individerne bag et uvidenhedens slør, der skygger for individernes position i samfundet – de ved ikke, hvem de bliver (køn, etnicitet, helbred, intelligens, klasse, smag, præferencer etc.) på den anden side af sløret. Spørgsmålet er nu: med risiko for at tabe i det sociale og det naturlige lotteri, hvordan ville de så fordele samfundets naturlige og sociale primærgode? Det er Rawls argument, at individerne vil sikre, at:
1) Alle har lige adgang til et maksimalt omfang af frihedsrettigheder, da det er irrationelt at gamble med frihedsrettigheder.
2) Alle har lige adgang til samfundets positioner – at alle har lige muligheder for at efterfølge netop deres opfattelse af det gode liv uafhængigt af deres sociale karakteristika.
3) At de dårligst stilledes andel af primærgoderne bliver så stor som mulig (maximin-strategi). Skulle man ende på samfundets bund, så gælder det om at maksimere sin del af kagen. Fordi vi kun har ét liv at leve, så er der ingen der tør løbe risikoen og ’ofre’ de dårligst stillede.
ØVELSE FRA HOLDTIMEN:
Hvilken fordeling af primærgoder er mest retfærdig jf. Rawls’ retfærdighedsteori?
F1: Alle stilles lige, men det er ikke at foretrække i dette tilfælde, idet de dårligst stillede er bedre stillet i alle øvrige forslag. Ulighed er ok hvis det stille de dårligst stillede bedst muligt.
F3 + F5: Her er de dårligst stillede stillet lige godt i de to forslag. Da differensprincippet giver absolut prioritet til de dårligst stillede er princippet indifferent ml. F3 og F4, der kan dog være andre grunde som fx hensyn til incitamenter, fællesskabet, solidaritet, selvrespekt etc. til at vælge én frem for den anden.
Dworkins interne kritik af Rawls’ retfærdighedsteori
1) Rawls’ retfærdighedsprincipper er for omstændighedsfølsomme Tillader naturlige uligheder
Rawls er i nogle henseender ikke egalitaristisk nok; Han definerer ’de dårligst stillede’ ud fra deres andele af sociale primærgoder og det er problematisk da han derved ’tillader’ naturlige uligheder at påvirke vores livschancer.
2) Rawls’ retfærdighedsprincipper er for ambitionsufølsomme!
Rawls er i andre henseender for egalitaristisk når hans differensprincip siger, at alle uligheder skal (om)fordeles så de stiller de dårligst stillede bedst muligt – er det fair at uligheder, der opstår som følge af frivillige, aktive valg også skal komme de dårligst stillede til gavn for at være rimelige?
i. Intern kritik; en kritik der godtager teoriens præmisser og dybeste intuitioner, men som anfægter de implikationer, der udledes heraf.
ii. Ekstern kritik; en kritik, der anfægter teoriens grundlæggende præmisser og intuitioner og ikke blot dens overfladiske implikationer.
ØVELSE FRA HOLDTIMEN
Respons på problemerne i utilitarismen:
– Majoritet vs. minoritet: minoritetens (potentielle friheds-) -præferencer må vige til fordel for majoritetens Undgår ved at prioritere frihed + de svagest stillede
– Alle præferencer tæller med: Selv præferencen om champagne over øl, eller sadistiske præferencer, egoistiske præferencer. Behov for teori om ’fair shares’
– For Rawls er: Pareto fint Alle har en gevinst og det går ikke ud over nogle. (implicerer også at det ikke giver mening at fjerne folks fordele for at stille andre relativt bedre.
Kritik mod kontraktargumentet:
– Rawls siger vi skal revidere det ud fra vores intuition → men så tilfører kontraktargumentet vel ikke ny viden hvis vi alligevel vejer det mod vores intuition → modsvar; vi ser det fra 2 perspektiver og det giver os bedre forståelse og indsigt samt en mere retfærdig og rigtig fordeling
– Han tager ikke højde for handicap, talent, sygdom når han kun kigger på fordelingen af primære goder → en handicappet har brug for langt flere primære goder for at få samme muligheder.
– Folk med større talenter ikke aflønnes mere medmindre det er til de dårligst stilledes fordel → kan det ikke virke intuitivt forkert at belønne ulige talenter lige blot fordi der er nogle der er dårligere stillet?
– Valg har ikke betydning for hvorvidt man er mere eller mindre ulige. → selvom man er doven får man stadig samme goder som den uheldige dårligst stillede.
– Der har aldrig eksisteret en original position
– Dworkin: Hvis jeg har bundet mig til principper under hypotetiske omstændigheder, så forpligter det mig ikke til at følge dem, hvis jeg er født med mange ressourcer.