Klimaforandringer er, hvis man skal tro forskerne, et stigende problem, der kommer til at fylde mere og mere. De kan minde lidt om nutidens svar på de 10 plager, vi kender fra biblen og de religiøse historier. På dette link kan du læse mere om kirkerne på Djursland, der alle bærer på det fælles kristne fundament, hvor historierne netop på et tidspunkt fortælle om plagerne, der straffede os for måden at behandle jorden på.
Nutidens svar på de 10 plager
Derfor er det meget anliggende med tanken om, at klimaforandringerne er nutidens svar på de 10 plager. Det er måden, vi de sidste mange år har behandlet jordens og dens ressourcer på, der nu har totale og omfattende konsekvenser.
Vi kan omfatte det som en stor reminder om, at vi skal huske at sætte pris på det, vi har fået givet, uden at være grådige. Derfor bør klimaforandringerne tages seriøst – også når man ser det med udgangspunkt i religionen. Det er en måde at minde os om, at vi stadig har en mulighed for at gøre tingene bedre – hvis altså vi formår at gribe chancen og muligheden for det.
En følelse af vejen mod dommedag
Derfor er det for mange, især religiøse, et tydeligt tegn på, at vi er på vej mod en slags dommedag. Vi er ved at ødelægge vores egen jord til en grænse, hvor den på et tidspunkt ikke længere vil være beboelig. Ressourcerne slipper op, vi har ikke mad nok til alle, og vores egen måde at leve på er det, der også ender med at slå os ihjel.
Men sådan behøver det ikke at være, og vi kan udnytte ressourcerne på en måde, så både vi, dyr og jorden lever i harmoni med hinanden.
Hvad vi giver, får vi igen
Det er derfor også den tydelige konsekvens af, at hvad vi giver, er også det, vi får igen. Man tager noget, og man får noget. Det er karmas lov, og når vi ikke behandler jorden med omtanke og respekt, er der heller ikke nogen grund til, at jorden behandler os med respekt. Dette har den konsekvens, at klimaforandringerne sætter vores måde at leve på på prøve, og vi er derfor nødt til at omtænke den måde, vi lever på.
Kan vi nå at udvise omtanke?
Spørgsmålet er, om vi kan nå at udvise den nødvendige omtanke. Lytter vi til jorden? Skulle vi have lyttet for længst? Er det for sendt at begynde at lytte? Har vi haft vores chance? Det er alle relevante spørgsmål, og for nogle er de markante klimaforandringer et tydeligt tegn på, at vi skulle havde haft gjort noget, mens vi kunne og havde tid til det – inden klimaforandringerne.
Naturens elementer raser derfor nu, som en række af plager, der er resultatet og konsekvensen af vores levestil. Kunne vi så leve op til opgaven at passe på jorden? Ikke fuldstændigt, og dette har konsekvenser nu. Kan vi nå at rette op på det? Det vil kun tiden vise, og det er kun jorden, der inderst inde ved, hvad der venter os.