Den moderne PT’s egalitære plateau:
Alle plausible politiske teorier tager udgangspunkt i én fælles standard, det abstrakte lighedsbegreb: ”Alle mennesker er lige og bør behandles lige (med lige omsorg og respekt) ” = moderne politisk teori handler om at finde frem til den mest plausible fortolkning af det abstrakte lighedsbegreb.
• PT som normativ politologi: Modsat den empiriske statskundskab, der beskriver og forklarer, hvordan samfundet faktisk ser ud, så er det PT’s formål at vurdere, diskutere, kvalificere og begrunde, hvilke principper vi bør indrette samfundet efter.
• PT’s grundlæggende metode: Som de fleste politologiske discipliner anvender PT også den hypotetisk-deduktive metode, men hvor den empiriske politologi begrunder sine konklusioner med empiriske grunde, så begrunder PT sine konklusioner med evaluative grunde dvs. grunde der baserer sig på moralske overbevisninger og intuitioner.
o Politisk teori er ad hominem = vi tager udgangspunkt i overbevisninger vi i forvejen har, og udvikler de (ofte overraskende) implikationer heraf.
Den hypotetisk deduktive metode:
i. Hvis H, så I
ii. Ikke I / I
iii. Ergo, ikke I / Ergo, I. …
Eks. Med utilitarismen: Fordi alles nytte tæller lige, så er det retfærdige samfund det samfund, der maksimerer den samlede nytte!
i. Hvis vi altid må søge at maksimere den samlede nytte (H), så er det rimeligt at ‘ofre’ minoriteters nytte for flertallets skyld (I)
ii. Vi er ikke villige til at acceptere, at minoriteters nytte ofres for flertallets skyld (Ikke-I)
iii. Ergo, utilitarismens nyttemaksimeringsprincip kan problematiseres pga. sine uplausible implikationer (Ikke-H).
Rawls refleksive ligevægt: En systematisk metode til teste og begrunde retfærdighedsprincipper på;
1) På baggrund af nogle abstrakte, men velovervejede moralske intuitioner udledes et generelt og handlingsvejledende retfærdighedsprincip.
2) Med henblik på at teste dette retfærdighedsprincips ’sandhed’ udledes en række konkrete implikationer dvs. konsekvenser for måden vi bør handle på i forskellige situationer.
3) Disse implikationer testes imod vores velovervejede moralske intuitioner.
4) I denne proces kan det være, at vi opdager, at der er uoverensstemmelse mellem det princip vi tester og vores moralske intuitioner. Hvis dette er tilfældet må vi enten revidere vores princip eller vores intuition.
5) Det nye, reviderede princip, må så atter testes på samme måde, som det forrige – man justerer sig så at sige frem til et match mellem moralske principper og moralske intuitioner.
6) Ved at skabe ligevægt mellem principper, teorier og intuitioner kan vi nå frem til de mest sikre, velbegrundede og kohærente retfærdighedsprincipper.
Singers redningsprincip:
1. Præmis: Lidelse og død som følge af sult, fattigdom og sygdomme er dårligt.
2. Præmis: Hvis det er i vores magt, at forhindre noget dårligt i at ske og det ikke har signifikante moralske omkostninger for os, så er vi forpligtet på at gøre det.
Konklusion: Vi er forpligtet på at forhindre mennesker i at lide under eller dø af sult, fattigdom og sygdom, hvis det ikke har signifikante moralske omkostninger for os (s. 231)
Implikationer af redningsprincippet:
• Den stærke fortolkning: Så længe vi ikke ofrer noget af moralsk signifikans er vi forpligtet på at forhindre så meget lidelse som muligt = vi (de rige borgere) bør omfordele vores velstand så længe der er stigende marginalnytte herved dvs. indtil det punkt hvor vi ved at donere den næste krone, stiller os selv dårligere end dem vi forsøger at hjælpe (s. 241)
• Redningsprincippet tager ikke hensyn til afstand, særlige relationer eller ’hvor mange vi er om at hjælpe’. Ergo, hvis vi føler os forpligtet til at redde det druknende barn i unisøen, bør vi også føle os forpligte til at redde det sultende barn i Afrika. Singers ”druknende dreng”
Singers redningsprincip vs. refleksiv ligevægt:
Der er to veje vi kan gå:
1) At acceptere implikationerne og så anerkende at vi burde gøre meget mere! Det ville betyde drastiske, samfundsmæssige omvæltninger.
2) At bestride implikationerne og så gå tilbage til princippet og undersøge om der er noget ved redningsprincippet, der må revideres – det kan fx være, at vi skal indskrive nogle omkostningsbegrænsninger i redningsprincippet.
Redningsprincippets anvendelse ift. problematikken om immigration fra fattige til rige lande:
Med afsæt i redningsprincippet vil Singer mene, at vi skylder fattige immigranter, at lukke dem ind i vores land, fordi deres velfærdsgevinster vil overstige vores velfærdsomkostninger herved.
Paradigmatiske eksempler.
Det er tankeeksperimenter og hypotetiske scenarier.