Kondomet beskytter på to fronter – men korrekt brug er afgørende

Kondomet har en særlig plads blandt præventionsformer. Det kan både mindske risikoen for uønsket graviditet og beskytte mod en række seksuelt overførte infektioner. Sundhedsstyrelsen fremhæver netop kondomet som den præventionsform, der samtidig giver beskyttelse mod smitte med sexsygdomme. Sundhedsstyrelsen

Beskyttelsen afhænger imidlertid af, at kondomet bruges korrekt og fra begyndelsen af den seksuelle kontakt, hvor der kan ske smitte eller graviditet. Derfor handler sikker sex ikke kun om at have kondomer liggende, men også om størrelse, opbevaring og den praktiske anvendelse.

Kondomer findes i forskellige bredder, materialer og udformninger. Pasformen har betydning for oplevelsen, men også for, om kondomet bliver siddende, som det skal. Et kondom, der føles meget stramt eller løst, kan derfor være værd at skifte ud med en anden størrelse eller model.

Der findes forskellige danske informationssider om emnet. På https://kondomaten.dk behandles blandt andet valg, størrelser, materialer, holdbarhed og korrekt brug af kondomer. Uanset hvor man søger praktiske oplysninger, er det fornuftigt at holde sundhedsfaglige anbefalinger op mod kilder som Sundhedsstyrelsen og sundhed.dk.

For nogle spiller materialet også en rolle. Latex er udbredt, men personer med latexallergi kan have behov for alternativer. Det vigtigste er at følge produktets anvisninger og kontrollere, at kondomet er beregnet til den ønskede anvendelse.

Et kondom skal sættes på før samleje og anvendes under hele samlejet. Det skal rulles på i den rigtige retning, og der skal være plads til sæden i spidsen. Efter udløsning bør kondomet holdes på plads ved penisroden, mens penis trækkes ud, så det ikke glider af.

Det er samtidig vigtigt at kontrollere emballagen og udløbsdatoen. Kondomer bør ikke bruges, hvis emballagen er beskadiget, eller materialet virker tørt, skrøbeligt eller på anden måde forandret.

Opbevaringen fortjener også lidt omhu. Langvarig påvirkning fra høj varme og mekanisk slid er ikke ideelt. En pung eller en varm bil er derfor ikke nødvendigvis det bedste sted til permanent opbevaring.

Kondomer udgør en fysisk barriere og yder god beskyttelse mod flere seksuelt overførte infektioner. Beskyttelsen er dog ikke fuldstændig mod infektioner, der også kan smitte fra hudområder, som kondomet ikke dækker. Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger nævner blandt andet herpes, syfilis og kondylomer i den sammenhæng. Sundhedsstyrelsen

Det ændrer ikke ved, at kondomet er et centralt redskab til at mindske risikoen for seksuel smitte. I februar 2026 satte Sundhedsstyrelsen igen fokus på området, fordi forekomsten af sexsygdomme fortsat er høj i Danmark, og fordi undersøgelser peger på huller i unges viden om dem. Sundhedsstyrelsen

Valget af prævention afhænger blandt andet af behov, helbred, relation og ønsket om beskyttelse mod både graviditet og infektioner. P-piller, spiral og andre præventionsformer kan være effektive mod graviditet, men de erstatter ikke kondomets barriere mod seksuelt overførte infektioner. Sundhedsstyrelsen

Ved nye eller skiftende partnere kan kondomet derfor have en særlig funktion, også selv om en anden præventionsform allerede bruges. Er der tvivl om prævention, smitterisiko eller test for en sexsygdom, kan egen læge eller en klinik med rådgivning om seksuel sundhed hjælpe.

Den mest praktiske fordel ved kondomet er samtidig en af de mest oversete: Det virker med det samme og kræver ingen recept. Men effekten forudsætter, at det faktisk er tilgængeligt og bliver brugt rigtigt.

At kende sin foretrukne størrelse, kontrollere holdbarheden og have kondomer opbevaret et egnet sted gør det lettere at træffe et sikkert valg, når behovet opstår. Dermed bliver kondomet ikke bare noget, man husker i sidste øjeblik, men en naturlig del af ansvarlig seksuel sundhed.